Sildebensborde – det nye sorte til hjemmet

16 marts 2021
Camilla Skøtt

Vil du gerne have et møbel, der virkelig siger spar to? Et spisebord der er noget ud over det sædvanlige? Så bør du overveje et af de populære sildebensborde.

Du har garanteret set de flotte gulve, der er i store gamle herskabslejligheder op palæer? De smukke trægulve der går under navnet sildebensparket? De er misundelsesværdige, og mange af os drømmer om at få bare en snert af denne herskabelighed med hjem – og det er faktisk muligt.

Ikke i form af et stykke gulv fra en lejlighed eller et gammelt hus, men i form af sildebensborde. Altså et spisebord eller et sofabord hvor selve bordpladen er udført i sildepensparket.

Lyder det som noget for dig? Det forstår vi godt, og vi har et par tips, du med fordel kan have i baghovedet, når du vælger – læs med efter billedet.

Vær obs på træsort og behandlingsteknik

Der er to ting, du med fordel kan overveje, inden du bestiller et sildebensbord; nemlig hvilken træsort det skal være udført i, og dernæst hvilken overfladebehandling træet skal have.

Førstnævnte – altså træsorter – er et område med mange muligheder. De mest populære er nok egetræ og ahorn. Vor eg har en lidt mørkere og gylden glød, har ahorn et lysere udseende med knap så meget spil.

Dernæst skal overveje overfladebehandlingen, og det er faktisk den, der afgør, hvilken farve og glans dit bord skal have. Er du til det naturlige, skal dit sildebensbord måske bare behandles med sæbe (så skal du dog være god til at holde det rent), og er du til det mørke og mere varme udseende, skal du måske have fat i et bord lavet af røget eg.

Når du har besluttet dig for de to ting, er det bare et spørgsmål om at kaste sig ud i jagten på det helt rette bord, og du kan roligt bruge internettet til at finde det.

Flere Nyheder